Sikker ejendom - Blog om videoovervågning og alarm.

Professionelle tyve stjæler airbags og fælge fra bilforhandlere

Det er risikabelt at udstille biler på udendørsarealerne ved butikken. Det må flere og flere bilforhandlere erkende. Særligt de syd- og sønderjyske forhandlere tæt ved motorvejen og forhandlere i trekantsområdet oplever ofte, at professionelle tyvebander systematisk fjerner airbags og fælge på de udstillede biler.

Tyverierne har store økonomiske konsekvenser

De fleste anmelder tre eller fire indbrud om året, og hver gang stjæles der gennemsnitlig fra 10 biler. Selvom der kun bliver stjålet enkelte dele fra bilerne, så koster det forhandlerne omkring 25.000 kroner at reparere bilen igen efter et airbag-tyveri – men det er kun, hvis den kan laves. Ofte bliver bilerne totalskadet under tyveriet, fordi tyvene både knuser ruder og brækker instrumentbrættet op for at nå frem til airbaggen. Derudover stiger forhandlerens forsikringspræmie for hvert eneste tyveri.

Det kan altså hurtigt blive en bekostelig affære for bilforhandlerne, og det frygtes, at de mindre firmaer kan blive tvunget til at dreje nøglen om.

Gør livet svært for tyven

Det Kriminalpræventive Sekretariat ved Syd- og Sønderjyllands Politi råder forhandlerne til at gøre det svært for tyvene at få arbejdsro. De anbefaler, at der monteres sikkerhedshegn langs grunden og lygtepæle på pladsen.

Samtidig råder AutoBranchen Danmark de udsatte bilsælgere til at sætte bevægelses-sensorer på lyset, så tyvene bliver fuldt synlige og oplyste, imens de arbejder.  Og så er videoovervågning et godt præventivt værn imod tyvene. Synlige kameraer kan både virke afskrækkende, men samtidig sikrer de afgørende beviser til efterforskningen, hvis uheldet er ude.

Kontakt os for råd og vejledning

Hos Secubi har vi mange års erfaring i at risiko-vurdere bygninger og områder, så alle kameraer placeres korrekt. Samtidig tilbyder vi en lang række forskellige overvågnings-løsninger, så vi altid kan skræddersy et system til netop dit behov. Vi kan levere både store og små løsninger til såvel indendørs som udendørs brug. Til særligt udsatte områder har vi også flere hærværkssikrede systemer.

Du kan kontakte os allerede i dag, hvis du vil have hjælp til at sikre din virksomhed mod tyve. Vi sidder klar til at rådgive dig og det er selvfølgeligt helt uforpligtende.

Kommentarer