Sikker ejendom - Blog om videoovervågning og alarm.

Skift til IP-overvågning med en videoserver

VideoserverEn videoserver er ideel at bruge, hvis du ønsker at konvertere eksisterende analog videoovervågning til IP-baseret overvågning. Her kan du læse om, hvad en videoserver er, og hvorfor det er smart.

Hvad er en videoserver?

En videoserver gør det muligt at konvertere et analogt overvågningskamera til et IP-overvågningskamera. Det er nyttigt i flere situationer. Har du for eksempel allerede installeret analog videoovervågning, men vil gerne have IP-baseret overvågning, er en videoserver en nem løsning på det problem. På den måde er du fri for at investere i helt ny overvågning, så der er mange penge at spare.

Se forskellige videoservere her.

En videoserver kan også være den rette løsning, hvis du ikke kan finde et IP-kamera, som lever op til dine behov og krav. Så kan du i stedet købe et analogt overvågningskamera og en videoserver til at konvertere signalet.

Fordelene ved en IP-baseret løsning

IP-baseret overvågning har en række fordele i forhold til almindelig analog videoovervågning. Den største fordel er, at IP-overvågning gør det muligt at sende billeder og optagelser direkte over det lokale netværk eller over internettet. Det betyder for eksempel, at din overvågning ikke behøver være gemt på den adresse, hvor den bliver optaget. Optagelserne kan i stedet gemmes på internettet, en anden lokation eller på en såkaldt NAS (en netværksharddisk). Desuden behøver du ikke trække et kabel til hvert kamera hen til en optager.

Nem konvertering

Det er nemt at benytte en videoserver til at konvertere et analogt overvågningskamera til en IP-baseret løsning. Videoserveren tilsluttes blot dit netværk, og dit almindelige overvågningskamera tilsluttes videoserveren. Derefter har du IP-overvågning.

Hvor mange kanaler?

Er du interesseret i en overvågningsløsning med videoserver, skal du være opmærksom på antallet af kanaler i videoserveren, når du anskaffer den. Antallet af kanaler på videoserveren bestemmer, hvor mange overvågningskameraer, du kan tilslutte. Har videoserveren én kanal, kan der kun tilsluttes ét kamera.

Har du allerede analog videoovervågning, er en videoserver en nem og ofte billigere måde at skifte til IP-overvågning.

Kommentarer