Sikker ejendom - Blog om videoovervågning og alarm.

Overvågningskameraer på vandværkerne

VandDer er blandt de danske vandværker stor opmærksomhed på risikoen for sabotage af vandforsyningen. Det ville nemlig kunne gå ud over vandkvaliteten. Af den grund sikres flere boringer og forsyningsanlæg med overvågningsudstyr som overvågningskameraer og alarmer.

Overvågning på strategiske steder

Karin Larsen fra Dansk Vand- og Spildevandsforening har udtalt, at overvågning på strategiske steder tænkes ind, hver gang et vandværk bliver renoveret. Overvågningen skal både tænkes som en terrorsikring samt sikring mod hærværk. Flere steder er overvågningen så automatiseret, at pumperne selv lukker ned, hvis der registreres uautoriseret adgang på stedet. Desuden bliver alt optaget af overvågningskameraer.

Sikkerheden skal tages alvorligt

Der er ikke mange episoder af sabotage på de danske vandværker. De gange, det sker, er det dog en ret bekostelig affære at undersøge og udbedre. Af den grund kan det godt betale sig at investere i alarm og overvågning for at forhindre sådanne tilfælde, siger Karin Larsen. Typisk er der tale om grove drengestreger, når der er indbrud på vandværker. Alligevel skal sikkerheden på danske vandværker dog tages seriøst. Hvis personer med onde hensigter bryder ind på et vandværk eller en boring, kan det nemlig have alvorlige konsekvenser ifølge Ole Wii, som er formand for Foreningen af Danske Vandværker, som har 2.100 vandværker som medlemmer.

Kilde: tekniq.dk

Læs vores guide til valg af overvågningskamera.

Kommentarer