Sikker ejendom - Blog om videoovervågning og alarm.

Gem optagelser fra IP-kameraer hjemme, ude eller i skyen

NASIP-overvågning handler ikke kun om at anskaffe sig de rigtige kameraer, men i lige så høj grad om at få gemt sine optagelser på en sikker, men samtidig tilgængelig måde. I denne artikel beskriver vi nogle af de muligheder, man har for at gemme sine optagelser.

PC-løsningen

Den traditionelle løsning til lagring af optagelser fra IP-kameraer er en pc. Her kan man enten vælge at installere det software, som følger med ens kameraer, eller vælge et VMS fx Milestone XProtect GO, som også er gratis. Denne løsning er i mange tilfælde ganske fin, men ulemperne er naturligvis, at optagelserne er væk, hvis pc’en bliver stjålet. Har man gemt sin pc væk, eller simpelthen placeret den på en helt anden adresse, undgår man dette problem. Udover sikkerheden bør man også tænke over, at en pc forbruger forholdsvist meget strøm, hvis den skal stå tændt døgnet rundt.

Lagring af optagelser på en NAS

Mange har i dag en netværksharddisk (NAS) stående i hjemmet eller på kontoret til lagring og deling af filer. En NAS kan dog bruges til andet en lagring af feriebilleder og dokumenter. De fleste IP-kameraer er i stand til at gemme direkte på en netværksharddisk, og på den måde kan man lagre sine optagelser døgnet rundt uden en pc. Her skal man selvfølgelig også huske at gemme NAS’en væk, så den ikke bliver stjålet.

Gem optagelserne i skyen

En tredje måde er at gemme sine optagelser i ‘skyen’ – det vil sige på en server et sted på internettet. Man kan vælge at bruge en almindelig ftp-server, som man kan leje, eller man kan bruge SECUBI BACKUP, som er en gratis service til netop dette formål. Her gemmes optagelserne i 7 dage, og man kan tilgå dem døgnet rundt ved at logge ind på siden. At gemme sine optagelser på internettet giver ikke de samme muligheder som at gemme dem lokalt, da der er en begrænsning i forhold til båndbredde. SECUBI BACKUP er dog en god backup-løsning (som navnet også antyder), og tilmed er det gratis.

Gem direkte på SD-kort i IP-kameraet

Flere og flere IP-kameraer kommer med et indbygget slot til SD-kort eller MicroSD-kort. Indsætter man et hukommelseskort i sit IP-kamera, vil man kunne gemme sine optagelser direkte på kameraet. Hermed opnår man den mest simple installation. Fordelen er klart, at man ikke behøver andet udstyr, og at man dermed sparer penge. Ulempen er på den anden side, at det er begrænset hvor meget optagelse, der kan være på et SD-kort. Derudover er der risiko for, at optagelserne bliver beskadiget, hvis kameraet ikke er placeret, så det er sikret mod sabotage.

Vælg det rette lagringsmedie

Når man vælger IP-overvågning, er der flere forskellige muligheder for lagring af ens optagelser. Der findes ikke noget endeligt svar på, hvilket lagringsmedie der er bedst eller mest effektivt. Oftest oplever vi, at det er meget individuelt, hvad der er rigtigt for den enkelte. Når man vælger lagringsmedie bør man overveje spørgsmål såsom: Er min overvågning i stor risiko for at blive saboteret? Er vi plaget af indbrud, hvor vores pc kunne blive stjålet? Den mest sikre løsning er naturligvis at gemme ens optagelser, hvor de hverken kan blive saboteret eller stjålet – dog kan risikoen for at det skulle ske også være usandsynlig nogle steder.

Køb et professionelt IP-kamera her

Gå efter dine personlige præferencer, når du vælger lagringsmedie og vurder risikoen ved de forskellige metoder, inden du træffer et valg. Vælg frem for alt at gemme dine optagelser et sted, hvor du føler, de er sikre.

Kommentarer

Finn Hansen

Søger en effektiv video overvågning som kan ses på en smarephone eller pc.
Har en nas disc og en power max tyveri alarm men vil godt kunne se hvad der sker i huset hvis alarmen er aktiv. Hvad kan i anbefale?

Mvh

Finn hansen

Søren

Hej,

Jeg kan se, at der er lukket for tilmelding hos SECUBI BACKUP (“Tilmelding – Der er i øjeblikket lukket for tilmelding.”)

Hvornår forventer I at åbne igen?

Såfremt problemet er de store modtagne datamængder, hvad så med at tilbyde at der kun gemmes i f.eks. 2 dage? I feriesituationer og lignende, hvor man er væk fra huset i længere tid end 2 dage, så bør man logge ind på jeres hjemmeside og anmode om forlænget dataopbevaring i f.eks. yderligere 10 dage. Hvis I ikke hører mere, så sletter I bare ned til de 2 sidste dage, efter de ekstras 10 dage er gået…

Simpelt, innovativt – og noget som kan give presseomtale – og derved sælge jeres virksomhed og produkter.

Venlig hilsen
Søren

Rasmus Thomsen

Hej Søren

Det er korrekt, at der er lukket for tilmeldinger til Secubi Backup. Hvis vi skal optage flere brugere, skal der investeres i ny server-kapacitet, hvilket vi ikke har planer om p.t.

Vi er dog på udkig efter en samarbejdspartner (fx en hosting-virksomhed), som vil tage sig af infrastrukturen, så vi kan fokusere på udviklingen af selve systemet. Vi har dog ikke fundet den rette samarbejdspartner endnu.

Men vi takker mange gange for dit forslag.

Venlig hilsen
Rasmus