Sikker ejendom - Blog om videoovervågning og alarm.

Båndbredde afgørende for IP-baseret overvågning

Båndbredde og overvågningIP-overvågning har den klare fordel, at der kan ske adskillelse mellem kamera og optageenhed. Det vil sige, at man kan tilgå sit kamera selv, hvis det befinder sig på den anden side af jorden. Desværre er det sådan, at de fleste internetforbindelser er asymmetriske. Det vil sige, at der er større båndbredde for download i forhold til upload. Rationalet er her, at de fleste downloader mere end de uploader, men når du anvender ip-baseret overvågning, er uploadhastighed rigtig vigtigt.

Lav men stigende upload-hastighed

Er IP-kamera og optageenhed adskilt geografisk, skal billederne sendes over nettet. Her er det, at uploadhastighed sætter en begrænsning for overførselshastighed. Har man flere IP-kameraer er det blot endnu mere vigtigt. Der er dog generel tendens til, at uploadhastighederne bliver højere, ikke mindst på grund af, at flere sender tunge mails, at billeder bliver sendt til fremkaldelse over nettet samt at flere laver remote backup af deres data. Denne udvikling er kun godt nyt for overvågning med IP kamera. For selvom at det på nuværende tidspunkt fungerer fint med streaming af optagelser online fra et IP kamera, så sker der en rivende udvikling inden for ip-overvågning. Dette betyder ikke mindst, at kameraerne får større opsløsning (megapixel), som selvfølgelig også betyder større filer og behov for båndbredde. Så hvis udviklingen skal fortsætte i samme tempo, så skal upload-båndbredden følge med.

Højere upload-hastigheder vil skabe mere produktudvikling

Større udload-båndbredde vil få producenterne af ip-kameraer til at tænke større og udvikle bedre kameraer. Ligeledes vil større båndbredde få flere til at se muligheder i ip-baseret overvågning og af den grund skifte til dette fra den traditionelle overvågning. Så båndbredde er en afgørende faktor i forbindelse med spredningen af ip-baseret videoovervågning. Heldigvis går det den rigtige vej!

Kommentarer