Sikker ejendom - Blog om videoovervågning og alarm.

Tyverialarm uden abonnement

At sikre sin ejendom med en alarm har været en kendt form for sikring længe. Det har dog været forbundet med relativt store omkostninger til installation samt løbende abonnement. I de senere år er der dukket flere og flere trådløse alarmsystemer op. De kan monteres let og har indbygget et såkaldt GSM-modul. Med trådløse alarmer spares meget tid og mange omkostninger i forhold til installation. Desuden gør det indbyggede GSM-modul, at man selv kan få en meddelse ved alarm via SMS, uden at det skal gå via en central. De årsager har gjort, at trådløse alarmer uden abonnement er blevet mere og mere populære.

Let installation af GSM-alarmer

De fleste kan uden problemer installere en almindelig trådløs GSM-alarm. Et alarmsystem består af et alarmpanel, der fungerer som central. Til centralen kan der tilsluttes en eller flere trådløse alarmgivere. En alarmgiver er for eksempel en bevægelsesføler, en dør- eller vindueskontakt, en fjernbetjening, en sirene eller noget helt sjette. Da der er mulighed for at tilslutte mange forskellige typer alarmgivere til centralen, er der mulighed for at skræddersy ens alarm, så den passer til ens eksakte behov. Desuden kan alarmsystemet udvides efter ønsker – og heller ikke det kræver mere end nogle minutters installation.

Alarm via SMS

Ved alarm sender alarmpanelet en SMS til en række numre, som man har forudindstillet på alarmpanelet. Nogle modeller kan derudover ringe op til de forudindstillede numre. Det betyder, at der kan reageres hurtigt på en alarm. For eksempel kan en nabo hurtigt tjekke, hvad aktiveringen af alarmen skyldes, observere vigtige detaljer og tilkalde hjælp, hvis det er nødvendigt. Typisk er det ikke muligt, hvis man er tilknyttet et vagtselskab, da vagten oftest først kan være på alarmstedet en rum tid efter, alarmen er gået.

GSM-alarmer kræver blot et SIM-kort

En GSM-alarm bruger ligesom en mobiltelefon et almindeligt SIM-kort. Det betyder, at alarmen fungerer uden brug af en telefonforbindelser. Det gør den velegnet til brug flere steder: hjemme, hos virksomheder og institutioner… endda i sommerhuset.

Se også den mere omfattende guide til alarm.

Kommentarer